Kristianslund er en tæt-lav bebyggelse beliggende i Roskilde. Bygningerne består af 261 boliger fordelt på 7 forskellige boligtyper. Bebyggelsen blev opført i 1990’erne, men har længe haft problemer med indeklimaet og kuldebroer forårsaget af dårlig isolering.
Det skal en helhedsrenovering rette op på.
Renoveringens omfang:
- Efterisolering af facader
- Nye vinduer og terrassedøre
- Renovering af tagkonstruktion i tæt/lav bygninger
- Nye tagrender og nedløb
- Renovering af badeværelser
- Etablering af ventilationsanlæg
- Nedgravede containere til affald
- Tryghedsskabende belysning
- Nye udearealer med legeplads og træningsfaciliteter
Alle boligerne på nær 12 er beboet under renoveringen. Hensyet til beboerne er derfor et særligt fokus, og byggeriet er tilrettelagt, så byggeprocessen er så skånsom for beboerne som muligt.