Sankt Annæ Gymnasium er en af Københavns Kommunes største skoler. Sangskolen rummer både en folkeskole og et gymnasium.
Skolen døjede med dårligt indeklima og var generelt nedslidt.
Vi har derfor helhedsrenoveret skolen. Sankt Annæ Gymnasium har fået nyt tag og facade, udskiftet 550 vinduer, etableret skybrudssikring, renoveret afløb og kloak samt ventilation, CTS og el-tavler, udbedret sætningsskader i gymnastiksalen, forbedret akustisk og indeklima, samt ny energibesparende belysning.
Alle klasselokaler og gangforløb i elevfløjene er blevet opgraderet og moderniseret.
Og så har Danmarks eneste sangskole fået en ny sangsal, hvor både indretning og akustiske løsninger er designet til, at ca. 80 elever kan øve korsang ad gangen.